Omkring 64 millioner færre mennesker modtog humanitær hjælp i 2025, end hjælpeorganisationerne havde planlagt, viser en ny opgørelse. Finansieringsnedskæringer har ramt et internationalt system, der allerede var presset af flere samtidige krige, klimakatastrofer og store flygtningestrømme.
Kvinder, børn, ældre og fordrevne hører til de grupper, der rammes hårdest, når programmer for mad, sundhed, husly og beskyttelse må skæres ned. Hjælpeorganisationer prioriterer ofte de mest akutte tilfælde, men konsekvensen er, at mennesker med alvorlige behov alligevel falder uden for.
Problemet handler både om færre penge og om, at behovene vokser. Krige varer længere, og nye katastrofer kommer oven i eksisterende indsatser. Samtidig er adgang til berørte områder vanskelig flere steder, og lokale organisationer mangler ofte den stabile finansiering, der gør langsigtet planlægning mulig.
Underskuddet har følger ud over de enkelte nødhjælpsprogrammer. Når familier ikke får mad, medicin eller sikkerhed, øges risikoen for sygdom, fordrivelse og regional ustabilitet. Opgørelsen er derfor også en advarsel til donorlandene: Besparelser på kort sigt kan skabe større menneskelige og økonomiske omkostninger senere.