Nye københavnere har sværere ved at få øje på kommunens kultur- og fritidstilbud end borgere, der allerede kender byen. Det er en af hovedkonklusionerne i Kultur- og Fritidsbarometeret 2026, som Københavns Kommune præsenterer fredag den 23. oktober.

Undersøgelsen peger især på internationale borgere og tilflyttere fra andre dele af Danmark. De kender tilbuddene dårligere, men det betyder ikke, at internationale borgere generelt er uinteresserede: Når de først finder frem til aktiviteterne, bruger de dem ifølge rapporten lige så meget som andre københavnere.

Det gør synlighed og forklaring af tilbuddene til et centralt spørgsmål. Det er ikke nødvendigvis nok, at et bibliotek, en idrætsfacilitet eller et kulturhus findes. Man skal også vide, hvad der foregår, hvordan man kommer ind, og hvordan man deltager.

Et bredere kulturbegreb end koncerter og teater

Barometeret omfatter otte kommunale områder: museer, biblioteker, kulturhuse, idrætsfaciliteter, svømmehaller, udendørs svømme- og badeområder, bemandede legepladser og kirkegårde.

Det er vigtigt for forståelsen af rapportens høje brugertal. 96 procent har benyttet mindst ét af de otte områder inden for det seneste år. Det betyder ikke, at 96 procent går til koncerter eller besøger museer. En gåtur på en kirkegård eller et besøg ved et badeområde kan også indgå.

I gennemsnit bruger københavnerne tre til fire af områderne. Rapporten skelner dermed mellem, om man overhovedet bruger et tilbud, og hvor bredt man deltager på tværs af kommunens faciliteter. De to mål siger noget forskelligt om forholdet mellem byen og dens borgere.

Børnefamilier bruger seks af de otte områder mere end andre. Det handler blandt andet om biblioteker, legepladser og svømmetilbud. Men rapporten viser også, at forældrenes besøg ofte sker på børnenes præmisser: På idrætsområdet fylder tilskuerrollen eksempelvis mere blandt forældre til mindre børn.

Internationale borgere er en afgrænset gruppe

I rapportens figur om kendskab er internationale borgere defineret som personer født i udlandet, der er flyttet til Danmark fra udlandet inden for de seneste fem år. Gruppen er derfor ikke det samme som alle personer med udenlandsk baggrund eller alle københavnere med et udenlandsk pas.

Den del af undersøgelsen bygger på 316 internationale respondenter. Rapporten angiver en statistisk usikkerhed på op til 5,5 procentpoint for gruppen i kendskabsfiguren. Små forskelle mellem søjler skal derfor ikke læses som præcise eller sikre afstande.

For kommunen handler konklusionen ikke kun om at vise en adresse på et kort. Rapporten fremhæver, at formidlingen også skal gøre brugen forståelig. Et kulturhus kan have et skiftende program, mens idrætsfaciliteter kan kræve, at man kender et bookingsystem. Det er andre adgangsvilkår end ved åbne grønne områder, hvor man kan gå ind uden en introduktion.

Tilfredsheden stiger, men sammenligninger kræver omtanke

På de områder, hvor der kan sammenlignes med den tidligere undersøgelse fra 2023, er brugernes tilfredshed steget. De grundlæggende rammer som tryghed, rengøring og vedligeholdelse fylder meget i vurderingerne.

Det er dog ikke alle tal, der kan sættes direkte op mod hinanden på tværs af år. Rapporten oplyser eksempelvis, at spørgsmål om brug af idrætsfaciliteter og svømmehaller i 2023 kun blev stillet til personer, der normalt dyrkede motion. I 2026 blev alle respondenter spurgt. En simpel sammenligning af brugerandelene ville derfor blande forskellige grupper.

Det samme forbehold gælder, når de otte meget forskellige tilbud vurderes indbyrdes. Et bibliotek, der bruges hver uge, og et museum, der besøges lejlighedsvis, har ikke nødvendigvis samme opgave eller samme naturlige besøgshyppighed. Rapporten understreger selv, at succes skal vurderes i forhold til det enkelte områdes formål og politiske prioritering.

Selskab og plads kan også holde folk væk

Kendskab er ikke den eneste barriere. Undersøgelsen peger også på manglende følgeskab, pris og oplevelsen af for lidt plads eller for få ledige tider. Barriererne varierer mellem tilbuddene og er målt blandt dem, der ikke har brugt det pågældende tilbud inden for det seneste år.

I kulturhusene angiver 19 procent af ikke-brugerne, at de mangler nogen at følges med. Det er ikke 19 procent af alle københavnere. Afgrænsningen er vigtig, når et tal skal bruges til at vurdere problemets omfang.

Den sociale dimension går samtidig igen blandt brugerne. Et besøg kan handle om at mødes, opholde sig i en café eller være sammen med familien og ikke kun om en bestemt udstilling eller aktivitet. Kulturfaciliteterne fungerer dermed også som mødesteder.

Svar indsamlet i maj – resultater præsenteret nu

Dagens nyhed er kommunens offentliggørelse og præsentation af resultaterne, ikke en måling foretaget fredag. Epinion indsamlede besvarelserne over tre en halv uge i maj 2026. Selve rapporten er dateret september.

Der blev sendt spørgeskemaer til 30.000 tilfældigt udtrukne borgere via Digital Post og til 1.000 gennem en panelundersøgelse. I alt gennemførte 2.940 personer hele skemaet. Rapporten angiver en samlet svarprocent på 9,5.

Svarene er vægtet for at rette op på skævheder, blandt andet i køn, alder og bydel. Undersøgelsen omfatter københavnere fra 15 år og op, og resultaterne kan derfor ikke uden videre bruges som en måling af hele Danmarks kulturvaner eller af mindre børns egne oplevelser.

Der er også forskel på at registrere brug og at forklare årsager. Svarene bygger på deltagernes hukommelse og egen vurdering. Undersøgelsen kan vise mønstre, men dokumenterer ikke i sig selv, at en bestemt informationskampagne vil få flere til at deltage.

Kommunens analyseafdeling beskriver anbefalingerne som et grundlag for diskussion og udvikling, ikke som færdige beslutninger. Fredagens præsentation indfører derfor ikke i sig selv nye åbningstider, ekstra kapacitet eller en ny økonomisk bevilling. Den peger på, hvor kommunen kan sætte ind: Flere skal ikke blot have tilbud i nærheden, men også kunne finde og forstå dem.