Ruslands krig og militære adfærd har gjort argumentet for højere europæiske forsvarsudgifter stærkere, siger Natos generalsekretær Mark Rutte. Ifølge ham er forståelsen vokset for, at de europæiske lande må tage et større ansvar for deres egen sikkerhed.
Udmeldingen kommer, mens alliancen forsøger at omsætte politiske løfter til konkrete investeringer i ammunition, luftforsvar, overvågning og militær mobilitet. Mange europæiske lande har øget budgetterne siden Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine, men der er fortsat store forskelle i kapacitet og tempo.
Debatten handler ikke kun om, hvor stor en procentdel af bruttonationalproduktet der bruges. Nato-landene skal også sikre, at pengene går til materiel og beredskab, som kan fungere sammen på tværs af grænser. Produktionstider, mangel på kvalificeret arbejdskraft og afhængighed af leverandører uden for Europa er blandt udfordringerne.
Rutte knytter dermed den russiske trussel direkte til Europas langsigtede prioriteringer. Større ansvar betyder både flere penge og en mere robust forsvarsindustri. Samtidig skal landene balancere oprustningen med andre offentlige udgifter. Diskussionen vil derfor fortsætte, også selv om der er bred enighed om, at Europas sikkerhedssituation er blevet markant mere alvorlig.