14 organisationer fra Norden og Baltikum offentliggør tirsdag tre fælles anbefalinger om AI-virksomheders kommercielle brug af journalistisk indhold. Det fremgår af en meddelelse fra Danske Medier den 27. oktober.

Danske Medier, Dansk Journalistforbund og Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation er blandt deltagerne. Gruppen omfatter organisationer fra otte lande og repræsenterer både medievirksomheder, journalister og rettighedshavere.

Tre krav til virksomhederne

Organisationerne vil have, at kommerciel brug af journalistik i AI sker med rettighedshavernes samtykke og på grundlag af aftaler.

De ønsker også mere indsigt i, hvilket beskyttet indhold der bruges. Hvis de nødvendige oplysninger ikke udleveres, foreslår de en formodningsregel med omvendt bevisbyrde.

Endelig vil gruppen have undersøgt en voldgiftsmekanisme eller anden effektiv tvistløsning om betaling og vilkår. En sådan ordning skal ifølge udspillet kunne hjælpe med at løse konflikter uden at tvinge rettighedshavere til en aftale.

Danske Mediers administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen, begrunder initiativet med bekymring for mediernes økonomi og muligheden for at finansiere uafhængig journalistik.

Et udspil fra rettighedshaverne

Det fælles dokument er et interessepolitisk udspil. Organisationernes beskrivelse af problemerne er deres vurdering; meddelelsen er ikke en dom over en bestemt AI-virksomheds adfærd.

Der følger heller ikke automatisk en ny betalingsordning af offentliggørelsen. Forslag om bevisbyrde og tvistløsning er netop forslag, hvis konkrete gennemførelse vil kræve yderligere beslutninger.

For danske læsere handler konflikten om vilkårene for det indhold, som medier producerer. For en rettighedshaver er det vanskeligt at forhandle om brugen af et værk, hvis vedkommende ikke ved, om det indgår i et system. Det er sammenhængen mellem gennemsigtighed og forhandling, som de fælles krav forsøger at adressere.

EU har allerede krav om ophavsret og åbenhed

Som eksisterende baggrund beskriver Europa-Kommissionens vejledning, at udbydere af AI-modeller til generelle formål skal have en politik for at overholde EU's ophavsret. Det omfatter at identificere og respektere rettighedsforbehold.

Udbyderne skal også offentliggøre et tilstrækkeligt detaljeret resumé af det indhold, modellerne er trænet på. Kommissionen har udarbejdet en obligatorisk skabelon til disse resuméer, som skal hjælpe blandt andre rettighedshavere med at udøve deres rettigheder.

Kravene begyndte at finde anvendelse den 2. august 2025. Modeller, som allerede var på markedet før denne dato, er omfattet af en overgangsfrist til den 2. august 2027, fremgår det af Kommissionens forklaring.

Det er således ældre regler med forskellige tidsfrister, ikke en EU-beslutning truffet tirsdag. Kommissionen understreger desuden, at vejledningen om AI-forordningen ikke erstatter andre EU-regler.

Et offentligt træningsresumé og en aftale om betaling er to forskellige ting. At oplysninger skal offentliggøres, afgør ikke i sig selv, hvem der skal modtage et bestemt beløb for et bestemt værk.

Tirsdagens nye udvikling er, at organisationerne fremlægger et fælles grundlag på tværs af landegrænser. Om kravene fører til nye aftaler eller ændringer i håndhævelsen, er endnu ikke afgjort.