Obligationer får højere forventede afkast i de nye forudsætninger, som danske pensionsselskaber og pengeinstitutter bruger til at beregne prognoser. Rådet for Afkastforventninger har mandag den 2. november offentliggjort tallene for første halvår 2027.

For stats- og realkreditobligationer stiger det forventede årlige afkast på horisonten ét til fem år fra 3,1 til 3,4 procent. For virksomhedsobligationer med høj kreditværdighed, kaldet investment grade, går forventningen fra 3,6 til 4,0 procent.

Samtidig sænkes forventningen til globale aktier på udviklede markeder lidt: fra 6,7 til 6,6 procent om året på samme horisont. De nye tal giver dermed forskellige ændringer på tværs af investeringstyperne.

Grundlag for prognoser til kunderne

Offentliggørelsen er relevant for pensionsopsparere, fordi tallene indgår i beregninger af den fremtidige opsparing. De er forventninger og beregningsforudsætninger, ikke afkast, som allerede er opnået, eller en garanti for den enkelte kunde.

Man kan heller ikke ud fra en ændring i én afkastklasse fastslå, hvor meget en bestemt pensionsprognose flytter sig. Det kræver blandt andet kendskab til, hvordan opsparingen er fordelt mellem investeringerne.

Rådet er nedsat af F&P og Finans Danmark og fastlægger fælles forudsætninger for afkast og risiko. Tallene opdateres halvårligt, mens de langsigtede forudsætninger opdateres én gang om året.

Højere renter har udløst en særlig korrektion

Selv om tallene offentliggøres nu, bygger finanshusenes oprindelige bidrag på situationen den 30. juni 2026. Rådet har efterfølgende korrigeret for en markant rentestigning.

Korrektionen løfter de kortsigtede afkastforventninger til stats- og realkreditobligationer samt investment grade-obligationer med 0,28 procentpoint i forhold til finanshusenes oprindelige input. For perioden seks til ti år er der ikke foretaget denne særlige korrektion.

De 0,28 procentpoint er altså ikke det samme som ændringen fra den seneste halvårsudgivelse. I ændringsnotatet sammenlignes de nye, afrundede afkastforventninger med tallene for andet halvår 2026, som blev offentliggjort den 1. maj.

Rådet knytter rentestigningerne til blandt andet højere energipriser, inflation og usikkerhed om den fremtidige inflation. Nyhedsteksten fremhæver samtidig, at forventet afkast og risiko skal ses i sammenhæng.

Forskellene rækker ud over aktier og obligationer

På horisonten ét til fem år falder forventningen til private equity, investeringer i unoterede selskaber, fra 10,2 til 9,3 procent om året. For aktier på emerging markets stiger den derimod fra 7,4 til 7,9 procent.

Det understreger, at der ikke er tale om én samlet op- eller nedjustering af alle investeringer. Også tidshorisonten har betydning: For globale aktier på udviklede markeder er forventningen på seks til ti år uændret på 7,7 procent.

På det lange sigt, fra år 11 og frem, fastholdes de årlige afkastforventninger på 3,5 procent for obligationer og 6,5 procent for både aktier og illikvide aktiver. Rådet oplyser, at disse langsigtede forventninger er uændrede i forhold til første halvår 2026.

Finansieringsomkostninger får egne forudsætninger

En anden nyhed i materialet er, at rådet for første gang fastsætter forudsætninger for finansieringsomkostninger ved blandt andet gearede investeringer. Gearing betyder, at der investeres med lånte midler.

Forudsætningen er 2,9 procent på den korte horisont, 3,2 procent på den mellemlange og 2,8 procent på det lange sigt. De tal beskriver omkostningen til finansiering og skal ikke læses som afkastet af den gearede investering.

Rådets materiale indeholder desuden mål for udsving og sammenhænge mellem aktivklasserne. De ledsager afkastforventningerne, fordi et forventet gennemsnit alene ikke beskriver usikkerheden i en pensionsprognose.