Naturlige feedbackmekanismer kan gøre den globale opvarmning omkring 30 procent kraftigere, end den ellers ville være, konkluderer et nyt studie. Mekanismerne opstår, når et varmere klima får naturen til at frigive mere kuldioxid og metan, som igen øger temperaturen.
Et centralt eksempel er optøning af permafrost. Jord, der har været frossen i meget lange perioder, indeholder store mængder organisk materiale. Når den tør, nedbryder mikroorganismer materialet og frigiver drivhusgasser. Også skovbrande, vådområder og svækkede naturlige kulstoflagre kan bidrage.
Feedback betyder ikke, at menneskelige udledninger bliver mindre vigtige. Tværtimod bliver hurtige reduktioner mere afgørende, fordi hver ekstra temperaturstigning kan aktivere processer, som er vanskelige at standse. Estimaterne er forbundet med usikkerhed, men retningen er veldokumenteret.
Studiet giver et mere udfordrende billede af den resterende tid til at nå klimamålene. Hvis naturlige kilder bidrager mere end forventet, skal de menneskeskabte udledninger falde hurtigere for at opnå samme temperaturmål. Resultatet understreger behovet for både bedre overvågning af naturens kulstofkredsløb og hurtigere omstilling af energi, transport og landbrug.
