Danmarks lille bestand af kongeørne har fået flere steder at slå sig ned. DOF BirdLife oplyser fredag den 23. oktober, at tre nye territorier er kommet til i 2026. Samtidig er seks kongeørneunger kommet på vingerne fra årets danske ynglesæson.
De nye områder har endnu ikke givet unger. Derfor er der ikke tale om tre nye dokumenterede succesfulde ynglepar, men om territorier, hvor fuglene har etableret sig, og hvor foreningen ser mulighed for fremtidig ynglesucces.
I de syv allerede kendte territorier var der par i seks i år. Det tal og de tre nytilkomne områder beskriver forskellige dele af opgørelsen og skal ikke forveksles med antallet af reder, der har produceret unger.
Nye reder er ikke det samme som nye unger
Blandt de nye territorier er et område ved Bolle Enge. I et andet område har kongeørne ifølge DOF overtaget en havørnerede, mens et par har bygget en ny rede i et tredje.
Foreningen forklarer den manglende ynglesucces i de nye områder med, at parrene enten kom for sent i gang eller endnu var for unge. Det er en forventning om kommende muligheder, ikke en garanti for, at der kommer unger næste år.
Med årets seks flyvefærdige unger er det samlede antal siden de første danske unger i 1999 nået op på 79, oplyser DOF. Tallene præsenteres forud for et nordisk kongeørnesymposium i Lille Vildmose i weekenden.
Fremgang skal ses over flere år
Den danske bestand er fortsat lille. DOF’s opgørelse fra oktober 2024 beskrev seks ynglepar, syv flyvefærdige unger og otte besatte territorier i det år. Årets seks unger er dermed ikke i sig selv en ny rekord i forhold til 2024.
Den nye udvikling er især, at flere territorier er taget i brug. Det kan give bestanden et bredere grundlag, men først senere opgørelser vil vise, om områderne også fører til flere ynglende par og flere overlevende unger.
Historisk har udviklingen været langsom. I en status fra december 2022 beskrev DOF en bestand på få par og flere mislykkede yngleforsøg. Det er baggrund for at forstå betydningen af nye etableringer, ikke en beskrivelse af årets situation.
En sjælden ynglefugl med behov for plads
Den nationale artsportal Arter beskriver kongeørnen som en meget sjælden dansk ynglefugl. Den voksne fugl er mørkebrun med lang hale og lange vinger. Arten lever blandt andet af fugle, mindre pattedyr og ådsler.
Miljøstyrelsens tidligere basisanalyse for området omkring Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord beskriver egnede danske yngleområder som store, uforstyrrede skove med åbne arealer til fødesøgning i nærheden. Den kombination er væsentlig, når man vurderer, om et nyt territorium kan blive varigt.
En registrering af ørne i et område siger altså ikke alene noget om, hvor mange fugle stedet kan bære. Der skal også være mulighed for at finde føde og gennemføre en ynglesæson uden forstyrrelser.
Naturstatus – ikke et mål for hele biodiversiteten
DOF’s nye oplysninger er en konkret status for én art. De dokumenterer hverken en generel bedring for alle danske rovfugle eller en samlet fremgang i biodiversiteten. Opgørelsen giver heller ikke grundlag for at tilskrive årets udvikling en bestemt klimapåvirkning eller et enkelt naturprojekt.
Det næste afgørende tegn bliver, om de nye territorier får stabilt besøg af par og siden flyvefærdige unger. Fredagens offentliggørelse viser, at kongeørnene har fundet flere muligheder i det danske landskab, men også at vejen fra etablering til ynglesucces endnu ikke er gennemført de nye steder.
