Beskyttet natur kan gøre det billigere for Danmark at nå andre mål for klima, vandmiljø og drikkevand. Det er hovedbudskabet i en ny fælles analyse, som CONCITO og Tænketanken Hav offentliggør onsdag den 28. oktober.

Analysen beregner værdien af sparede omkostninger ved at beskytte biodiversiteten på 30 procent af landarealet til omkring 3,7 milliarder kroner årligt i 2030 og 11 milliarder kroner årligt i 2050. Det er beregnede samfundsværdier ved fuld effekt af omlægningen, ikke penge, som allerede er tjent eller indbetalt i statskassen.

Omkostningerne skal også med

Rapporten sammenholder gevinsterne på land med anslåede omkostninger på 7,9 milliarder kroner om året. Omkostningsgrundlaget kommer fra Biodiversitetsrådets tidligere opgørelse og omfatter blandt andet omlægning, naturgenopretning og tabte produktionsindtægter.

De 11 milliarder er derfor ikke en nettogevinst efter fradrag af indsatsens udgifter. Og der er forskel på, hvornår etableringen koster penge, og hvornår gevinsterne opstår.

CO2-prisen driver forskellen mellem årene

Metodebilaget viser, at beregningen bruger den samme årlige reduktion på 4,2 millioner ton CO2-ækvivalenter i både 2030 og 2050. Forskellen i værdi skyldes, at et reduceret ton tillægges en større økonomisk værdi i 2050.

For 2030 anvendes 750 kroner pr. ton som pejlemærke. For 2050 anvendes en beregningsteknisk antagelse på 2.500 kroner pr. ton. Klimaeffekten udgør dermed hovedparten af den beregnede værdi.

Det er en afgørende forudsætning: Stigningen fra omkring fire til 11 milliarder kroner betyder ikke, at naturen i modellen fjerner tilsvarende mere CO2. Begge år forudsætter fuld effekt af omlægningen. Hvis indsatsen gennemføres langsommere, bliver værdien i 2030 lavere.

Turisme kan ikke blot lægges oveni

Analysen undersøger også turisme og danskernes rekreative glæde af naturen. Men forfatterne understreger, at de forskellige beløb ikke må summeres til én samlet gevinst, fordi metoderne og de målte værdier er forskellige.

Metodebilaget indeholder desuden lokale eksempler, hvor effekter beregnes ud fra besøgende og deres forbrug. Disse lokale tal kan ikke skaleres op til et landsdækkende resultat. Beregningerne er bruttoeffekter og korrigerer ikke for, at forbrug kan være flyttet fra andre aktiviteter.

Ønsker bedre grundlag for naturbeslutninger

CONCITO og Tænketanken Hav bruger analysen som indspil til en kommende natur- og biodiversitetslov. De anbefaler blandt andet større lokalt medejerskab og en ekspertgruppe, som skal udvikle nøgletal for biodiversitetens værdi. Havet bør prioriteres, fordi der mangler danske nøgletal, mener de.

Analysen er finansieret af 15. Juni Fonden. Dagens offentliggørelse er tænketankenes beregning og anbefalinger; den er ikke i sig selv en politisk beslutning om nye beskyttede arealer.