Batterier, der hjælper med at aflaste elnettet, bør kunne komme længere frem i køen til en nettilslutning. Det er en af vurderingerne i De Økonomiske Råds nye efterårsrapport, offentliggjort tirsdag den 20. oktober.

Vismændene retter kritik mod akutplanens placering af energilagre i den tredje af fire prioriteringsgrupper. De efterlyser dokumentation for, at den lave placering er samfundsøkonomisk begrundet. Ellers risikerer modellen at bremse investeringer i lagring, som netop kan hjælpe med at udnytte den begrænsede kapacitet bedre.

For danske elbilister handler sagen om forudsætningerne for at få mere ladeinfrastruktur tilsluttet. Det er ikke en meddelelse om lavere ladepriser eller nye ladestationer, der åbner i dag. Men strømnettets kapacitet er en nødvendig del af udbygningen, og prioriteringen afgør, hvilke projekter der kan få adgang.

Kritikken gælder prioriteringen

Vismændene afviser ikke, at der skal prioriteres. Tværtimod vurderer de, at et rent først-til-mølle-princip overser projekternes værdi for samfundet.

Deres indvending er, at batteriprojekter ikke bør behandles ens uden hensyn til deres virkning på nettet. Et lager, som optager strøm, når der er plads, og leverer den tilbage ved en flaskehals, kan frigøre kapacitet til andre. Placering og vilkår for tilslutningen er derfor afgørende i vurderingen.

Det er netop de projekter, som dokumenteret aflaster nettet, vismændene mener bør kunne få højere prioritet. Anbefalingen er ikke et krav om, at ethvert batteri automatisk skal foran andre ansøgere.

En tidligere vedtaget plan

Akutplanen er ikke ny i dag. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meddelte den 1. oktober, at et bredt flertal havde vedtaget de lovgivningsmæssige rammer. Dagens nyhed er den uafhængige økonomiske vurdering af planens indretning.

Ministeriets begrundelse for indgrebet er, at der flere steder ikke er plads til alle de projekter, som søger nettilslutning. Energinet og netvirksomhederne skal derfor kunne prioritere adgangen i højere grad end efter ansøgningstidspunkt.

Allerede ved den politiske forståelse før sommerferien fremhævede ministeriet transport, almindelige husholdninger og virksomhedernes elektrificering som hensyn, der skulle beskyttes. Samtidig understregede ministeriet, at en ny køordning ikke i sig selv løser kapacitetsproblemet: Der skal også bygges mere elnet.

For ladeinfrastrukturen er forskellen væsentlig. At blive prioriteret i en ansøgningsproces er ikke det samme som, at den nødvendige tilslutning og kapacitet er klar. Rapporten giver heller ikke en dato for, hvornår bestemte danske ladeprojekter kan komme videre.

Brancheorganisation kræver fleksibilitet belønnet

TEKNIQ reagerer samme dag på rapporten og støtter ønsket om at prioritere efter andet end først-til-mølle. Organisationen repræsenterer det tekniske erhvervsliv og har dermed også en erhvervsmæssig interesse i, hvordan installationer og elektrificeringsprojekter behandles.

Underdirektør Maria Schougaard Berntsen fremhæver i organisationens udmelding elbiler, varmepumper og virksomheder som eksempler på omstilling, der kræver, at strømmen kan komme frem. TEKNIQ ønsker klare regler, hvor modne projekter og projekter, som belaster nettet mindre, kan få en bedre placering.

Organisationen peger desuden på at flytte forbruget væk fra de mest belastede tidspunkter. Det skal efter dens opfattelse kunne betale sig at bruge nettet fleksibelt.

Dagens rapport ændrer ikke i sig selv reglerne eller vilkårene ved en ladestander. Den rejser derimod et konkret spørgsmål til den politiske plan: Om lagring bliver prioriteret for lavt, selv når den kan hjælpe andre strømforbrugere med at få plads.