Hvis den globale opvarmning overskrider 1,5 grader, kan tab af is og ændringer i polarområderne ikke nødvendigvis gøres om, blot fordi temperaturen senere falder igen. Det er en central advarsel i to rapporter, som International Cryosphere Climate Initiative, ICCI, har offentliggjort mandag den 2. november.
Den ene, Overshoot and the Cryosphere: Averting Global Meltdown, er udarbejdet i koordinering med FN's miljøprogram UNEP. Den anden er årets State of the Cryosphere 2026: The Cost of Overshoot, der samler ny forskning og observationer fra det seneste år.
Rapporterne understreger samtidig, at omfanget og hastigheden af skaderne stadig kan påvirkes. En mindre og kortere temperaturmæssig overskridelse efterfulgt af afkøling kan begrænse istabet og give samfund mere tid til at tilpasse sig.
Et temperaturfald nulstiller ikke følgerne
Begrebet overshoot beskriver et forløb, hvor opvarmningen først går over et temperaturmål og senere bringes tilbage under det. Her handler målet om den langsigtede globale opvarmning i forhold til førindustriel tid. Det er noget andet end en enkelt varm dag eller et usædvanligt varmt år.
Rapporternes pointe er, at Jordens frosne områder reagerer forskelligt på sådan et forløb. Havisen og nogle gletsjere kan i et køligere klima begynde at vokse igen, mens andre følger varer ved over langt længere tid.
Forskningssamarbejdet Securing Antarctica's Environmental Future, SAEF, beskriver i sin gennemgang af den nye rapport, at en del af ændringerne vil kræve omfattende tilpasning. Det gælder blandt andet havniveau, vandtilgængelighed og havets kemi og økosystemer.
Havstigningens tempo er afgørende
ICCI fremhæver i præsentationen af overshoot-rapporten, at flere meters havstigning allerede er bundet til de polare iskappers langsigtede tilbagetrækning. Det er en vurdering af udviklingen over mange århundreder, ikke en påstand om, at havet stiger flere meter i den nærmeste fremtid.
Hastigheden har stor betydning. Langsommere havstigning giver kystsamfund længere tid til at beskytte sig, ændre arealanvendelse eller flytte, hvor det bliver nødvendigt. Det er en af grundene til, at yderligere opvarmning fortsat har betydning, selv om nogle tab ikke kan undgås.
For danske læsere er forskellen mellem tempo og samlet langsigtet stigning relevant i et land med mange kystsamfund og gennem rigsfællesskabets forbindelse til Grønland. De internationale hovedkonklusioner kan dog ikke i sig selv oversættes til en bestemt vandstand ved en dansk by eller en lokal prognose for Grønland.
Gletsjere og permafrost rammer også mennesker langt fra havet
De frosne områder, som forskerne kalder kryosfæren, omfatter mere end de store iskapper. Gletsjere, sne, havis og permafrost indgår også, ligesom rapporterne behandler polarhavenes tilstand.
SAEF fremhæver konsekvenser for bjergområder, hvor optøning kan gøre skråninger mindre stabile og øge risikoen for blandt andet skred. Ændringer i sne og gletsjere påvirker samtidig vand, som mennesker er afhængige af på forskellige tider af året.
Det er derfor ikke kun en historie om is i fjerne egne. Følgerne kan forplante sig til vandforsyning, infrastruktur og lokalsamfund, selv om mekanismerne og tidshorisonterne varierer fra sted til sted.
Mulighederne bliver mindre, men forsvinder ikke
Overshoot-rapporten samler bidrag fra mere end 80 polar- og bjergforskere. Den peger på hurtige reduktioner i udledningerne og senere fjernelse af CO2 fra atmosfæren som nødvendige dele af et forløb, der kan bringe temperaturen ned igen.
Rapporternes udgivelse kommer forud for klimatopmødet COP31 i Tyrkiet. Forskningsorganisationen Climate Analytics har mandag reageret ved at opfordre til en hurtigere omstilling væk fra fossile brændsler med henvisning til de nye vurderinger.
Det er en politisk opfordring på baggrund af rapporterne. Selve forskningsbudskabet er, at både toppunktet for opvarmningen og tiden over temperaturmålet har betydning: Senere afkøling kan begrænse nogle følger, men gør ikke alle tidligere tab reversible.
